Hvilket job passer til mig? Sådan finder du retningen
»Jeg ved bare ikke, hvad jeg vil.« Den sætning hører jeg fra nyuddannede, fra folk midt i karrieren og fra folk, der er blevet opsagt efter tyve år samme sted. Svaret findes sjældent i en enkelt test eller i et pludseligt indfald. Det kommer typisk af, at du systematisk samler viden om dig selv og om arbejdsmarkedet, og så afprøver det i praksis.
Her er en fremgangsmåde i fire trin.
Trin 1: Kortlæg dig selv på fire områder
Når kandidater skal finde en retning, kigger vi på fire ting. De vejer forskelligt fra person til person, men alle fire tæller.
Interesser: hvad giver dig energi?
Tænk tilbage på opgaver, projekter eller dage, hvor tiden fløj. Det kan være fra job, studie, fritidsjob eller foreningsliv. Skriv mindst ti episoder ned, og læg mærke til, hvad de har til fælles. Ofte er fællesnævneren ikke emnet, men typen af aktivitet:
- at løse et konkret problem
- at hjælpe eller undervise andre
- at skabe eller bygge noget
- at organisere og skabe overblik
- at overbevise og forhandle
- at undersøge og analysere
Styrker: hvad er du god til?
Interesser og styrker er ikke det samme. Du kan elske musik uden at være god til at spille. Spørg tre-fire personer, der kender dig fra arbejde eller studie: »Hvornår har du set mig være på mit bedste?« Svarene overrasker ofte, fordi andre kan se styrker, du selv tager for givet.
Evnetests kan også give et fingerpeg. Ligger du højt i numerisk ræsonnement, kan analytiske roller være værd at undersøge, mens en stærk verbal profil kan pege mod roller med meget skriftligt arbejde. Vær dog forsigtig med at lægge for meget i et enkelt resultat. Læs mere om de forskellige typer i vores oversigt over evnetests.
Værdier: hvad er vigtigt for dig?
Værdier er det, der får dig til at gå hjem tilfreds eller frustreret. Det kan være:
- at arbejdet gør en forskel for andre
- frihed til selv at planlægge
- tryghed og forudsigelighed
- anerkendelse og mulighed for at blive leder
- et fagligt højt niveau
Vælg de tre vigtigste. Et job, der rammer dine interesser, men strider mod dine værdier, holder sjældent i længden.
Rammer: hvad skal jobbet kunne?
Til sidst de praktiske forhold. Hvor langt vil du pendle? Kan du arbejde aften og weekend? Hvilken løn har du brug for? Vil du arbejde alene eller i team, på kontor eller ude? Rammerne skærer ofte mange muligheder fra, og det er en fordel. Det gør valget mere overskueligt.
Trin 2: Oversæt profilen til konkrete jobidéer
Nu har du fire lister. Næste skridt er at gøre dem til konkrete stillingsbetegnelser.
Søg i jobopslag med dine nøgleord. Søg på dine stærkeste aktivitetstyper og værdier, fx »analyse« og »offentlig sektor«, eller »kundekontakt« og »teknik«. Notér stillingstitler, der dukker op igen og igen, også dem du ikke kendte i forvejen.
Brug personlighedstests som idégenerator. Mange rekrutteringsforløb bruger personlighedstests, og resultatet kan give dig et sprog for dine præferencer, fx om du foretrækker struktur eller variation. Brug det til at få idéer, ikke som en dom. Læs mere i vores artikel om personlighedstests i rekruttering.
Få en vejleder til at kigge med. eVejledning under Uddannelsesguiden (ug.dk) giver gratis og uvildig vejledning om uddannelse og karriere via chat, telefon og mail. Mange a-kasser og fagforeninger tilbyder også karrierevejledning til deres medlemmer.
Målet med trin 2 er en liste på 8–12 jobidéer.
Trin 3: Indsnævr til to eller tre retninger
Vurder hver jobidé ud fra dine fire lister. En simpel måde er at give point fra 1 til 5:
| Jobidé | Interesse | Styrker | Værdier | Rammer | I alt |
|---|---|---|---|---|---|
| HR-konsulent | 4 | 4 | 4 | 5 | 17 |
| Projektkoordinator | 3 | 5 | 3 | 4 | 15 |
| Underviser på erhvervsskole | 5 | 4 | 5 | 2 | 16 |
| Dataanalytiker | 2 | 3 | 3 | 5 | 13 |
(Tallene er et eksempel.) Skemaet skal ikke træffe beslutningen for dig, men det gør dine overvejelser synlige. Læg mærke til, hvor du bliver irriteret over resultatet. Hvis du blev skuffet over, at »underviser« ikke vandt, er det også information.
Vælg de to eller tre retninger, der står stærkest.
Trin 4: Afprøv i virkeligheden
En idé på papiret er ikke det samme som en hverdag. Inden du søger bredt eller begynder på en uddannelse, så skaf dig førstehåndsviden om de to-tre retninger.
- Informationssamtaler: Find to personer i hver retning via dit netværk eller LinkedIn, og bed om en halv time. Spørg til en typisk uge, hvad der er hårdt, og hvordan de selv kom ind i faget.
- Læs 10–15 jobopslag pr. retning: Hvilke krav går igen, og hvor langt er du fra dem?
- Prøv opgaverne: Frivilligt arbejde, et kort kursus, et projekt i dit nuværende job eller et studiejob kan vise dig, om du kan lide arbejdet i praksis.
Efter trin 4 står én retning som regel tydeligere end de andre. Er der stadig to, så søg begge. Samtalerne vil hurtigt vise dig, hvor du passer bedst ind.
Forskellige udgangspunkter
Fremgangsmåden er den samme, men vægten er forskellig afhængigt af, hvor du står.
Er du nyuddannet, har du ofte mange muligheder, men lidt erfaring at vurdere dem ud fra. Brug studiejobs, projekter og praktik som dine episoder i trin 1, og læg ekstra vægt på informationssamtaler i trin 4. Dit første job behøver ikke være det endelige; det er et sted at lære, hvad du kan lide.
Er du midt i karrieren, har du meget erfaring, men også flere bindinger. Her er rammerne i trin 1 ofte afgørende: løn, geografi og familie. Til gengæld har du et netværk, du kan bruge, og konkrete resultater, du kan pege på.
Er du blevet opsagt, kan det være fristende at søge alt. Tag alligevel en uge til at gå trinene igennem. Det gør dine ansøgninger mere målrettede, og målrettede ansøgninger giver som regel flere samtaler end mange brede.
Et eksempel
Sara er 27 år og uddannet cand.mag. i dansk. Hun har arbejdet to år i kommunikation, men føler sig ikke hjemme. Hendes kortlægning viser:
- Interesser: at hjælpe andre videre, at forklare komplicerede ting enkelt
- Styrker: skriftlighed, struktur, at få folk til at føle sig trygge
- Værdier: at gøre en forskel, faglig udvikling, ordnede rammer
- Rammer: vil gerne blive i Aarhus, ønsker dagarbejde
Hendes jobidéer bliver bl.a. HR-konsulent, studievejleder og konsulent i en a-kasse. Efter fire informationssamtaler står det klart, at studievejledning ligger tættest på det, hun søger. Hun tager et kursus i vejledning ved siden af jobbet og begynder at søge målrettet. (Eksemplet er konstrueret til illustration.)
Tjekliste
- Jeg har skrevet mindst ti episoder ned, hvor jeg var engageret
- Jeg har spurgt mindst tre personer om mine styrker
- Jeg har valgt mine tre vigtigste værdier
- Jeg kender mine rammer: løn, geografi, arbejdstider
- Jeg har en liste med 8–12 jobidéer
- Jeg har indsnævret til to-tre retninger
- Jeg har talt med mindst to personer i hver retning
Har du fundet din retning, og drejer det sig om et egentligt fagskifte, så læs vores guide til karriereskift trin for trin. Og når du begynder at søge, kan du forberede dig på tests og samtaler med vores samlede træningspakke.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en test fortælle mig, hvilket job der passer til mig?
En interesse- eller personlighedstest kan give dig idéer og et sprog for dine præferencer, men den kan ikke træffe valget for dig. Brug resultatet som et udgangspunkt, du afprøver i praksis gennem samtaler, opgaver og stillingsopslag.
Hvad gør jeg, hvis jeg interesserer mig for mange forskellige ting?
Kig efter fællesnævneren. Ofte handler det mindre om emnet og mere om typen af arbejde: at løse problemer, at hjælpe andre, at skabe noget eller at organisere. Vælg to-tre retninger at afprøve, frem for at forsøge at beslutte dig for én med det samme.
Hvor kan jeg få vejledning om job og uddannelse gratis?
eVejledning under Uddannelsesguiden (ug.dk) giver gratis og uvildig vejledning om uddannelse og karriere via chat, telefon og mail. Er du medlem af en a-kasse eller fagforening, tilbyder mange også karrierevejledning.
Er det et problem at vælge forkert?
Sjældent på længere sigt. De fleste skifter job flere gange i løbet af et arbejdsliv, og erfaringer fra et job, der ikke passede, gør det lettere at vælge rigtigt næste gang. Det vigtigste er at lære noget om dig selv undervejs.
Skal jeg vælge efter løn eller efter lyst?
Begge dele tæller. Løn har betydning for din hverdag, men et job, du ikke kan holde ud, er dyrt på andre måder. Afklar, hvilket lønniveau du har brug for, og vælg derefter blandt de retninger, der lever op til det, efter hvad der motiverer dig.
Om forfatteren
Ingmar van Maurik er specialist i forberedelse til tests og jobsamtaler og hjælper kandidater med at præstere bedre i rekrutteringsprocesser.
