Første 90 dage i et nyt job: plan for prøvetiden
De første tre måneder i et nyt job er en slags gensidig prøve. Din leder ser, om du lever op til forventningerne, og du finder ud af, om jobbet er det, du blev lovet. Er der aftalt prøvetid, er perioden også juridisk særlig, fordi begge parter lettere kan bringe ansættelsen til ophør. En plan for de 90 dage gør det lettere at komme godt igennem.
Prøvetiden: det skal du vide
For funktionærer kan der efter funktionærloven aftales en prøvetid på højst tre måneder. Dansk Erhverv understreger i sin vejledning, at reglerne om prøvetid kun gælder, hvis prøvetiden er aftalt i ansættelseskontrakten. Det har to praktiske konsekvenser:
- Arbejdsgiveren kan i prøvetiden opsige dig med 14 dages varsel. Varslet skal udløbe inden for prøvetiden, så i praksis skal en opsigelse gives senest cirka 2½ måned inde i ansættelsen. Ellers gælder det almindelige varsel.
- Du selv kan ifølge ASE sige op uden varsel i prøvetiden, medmindre det er aftalt, at der gælder 14 dages varsel for begge parter.
Er du ansat under en overenskomst, kan der gælde andre regler. Kig i din kontrakt, eller spørg din fagforening.
Ansættelsesbeviset
Efter ansættelsesbevisloven, der gælder for ansættelser fra 1. juli 2023, skal arbejdsgiveren give dig de vigtigste oplysninger, bl.a. løn, arbejdssted og arbejdstid, senest syv dage efter, at du er startet. De øvrige oplysninger, fx opsigelsesvarsler og henvisning til en eventuel overenskomst, skal du have senest en måned efter. Har du forhandlet særlige aftaler, så tjek, at de står der. Læs mere om forhandlingen i vores guide til lønforhandling ved nyt job.
Uge 1: Lyt, lær navne og afstem forventninger
Den første uge handler ikke om at levere, men om at forstå. Det, du bør have på plads, inden ugen er omme:
- En forventningssamtale med din leder. Hvad er det vigtigste, du skal kunne efter en måned og efter tre? Hvordan måles du? Hvordan foretrækker lederen at blive opdateret – skriftligt, på møder, løbende?
- Navne og roller. Skriv ned, hvem der gør hvad, og hvem du skal samarbejde tæt med. Et simpelt kort over teamet og de vigtigste samarbejdspartnere sparer dig for mange pinlige øjeblikke.
- Praktiske ting. Adgange, systemer, mødekalender, frokostordning, regler for hjemmearbejde.
Stil mange spørgsmål. I den første uge forventer ingen, at du ved noget, og et spørgsmål nu er bedre end en fejl om tre uger. Skriv svarene ned, så du ikke skal spørge om det samme to gange.
Måned 1: Forstå, hvordan tingene faktisk fungerer
Når du har styr på det praktiske, er det tid til at forstå arbejdspladsens uskrevne regler. Hvordan træffes beslutninger? Hvem har reelt indflydelse? Hvordan taler man til hinanden på møder? Danske arbejdspladser er ofte flade i strukturen, men det betyder ikke, at der ikke er en kultur, man skal lære.
Gode vaner i den første måned:
- Hold en til en-samtaler. Bed om en halv time med hver af dine nærmeste kolleger. Spørg, hvad de arbejder med, hvad der fungerer godt, og hvad de ville ønske var anderledes.
- Find en hurtig gevinst. En lille, synlig opgave, du kan løse godt og hurtigt, giver tillid. Det kan være at rydde op i en procedure, lave en oversigt, mange har efterspurgt, eller at tage en opgave, ingen har haft tid til.
- Vær forsigtig med store forslag. Du ser ting med friske øjne, og det er værdifuldt. Men skriv dine idéer ned, og vent med at præsentere dem, til du forstår, hvorfor tingene er, som de er.
Opfølgning efter fire-seks uger
Hvis der ikke allerede er planlagt en opfølgningssamtale, så bed selv om en. Spørg konkret:
Hvad synes du, jeg har gjort godt indtil nu, og hvad skal jeg gøre mere eller anderledes de næste par måneder?
Det viser, at du tager ansvar, og det giver dig tid til at justere, før prøvetiden er ovre.
Måned 2–3: Lever og bliv selvstændig
Nu skal du gå fra at lære til at levere. I denne fase bør du:
- Tage ejerskab over de opgaver, der er dine, og levere til tiden.
- Melde tydeligt tilbage, når noget er færdigt, og når noget trækker ud.
- Begynde at præsentere idéer, nu hvor du har mere kontekst. Knyt dem til det, du har hørt i dine samtaler: »Flere har nævnt, at …, og jeg har et forslag til, hvordan vi kunne …«
- Bygge relationer uden for dit eget team. Det er ofte de relationer, der gør arbejdet lettere senere.
Samtalen inden prøvetiden udløber
Cirka to uger inden prøvetiden løber ud, er det en god idé at tage en samtale med din leder om, hvordan det går. Gå forberedt ind med:
- tre ting, du har leveret eller lært
- én ting, du gerne vil blive bedre til
- dine mål for de næste seks måneder
Har du aftalt en lønsamtale efter prøvetiden, er det også nu, du skal minde om den.
Eksempel: en 90-dages plan
Her er et eksempel på en plan for en ny projektleder i en ingeniørvirksomhed. (Eksemplet er konstrueret til illustration.)
| Periode | Mål | Konkrete handlinger |
|---|---|---|
| Uge 1 | Forstå forventningerne | Forventningssamtale med leder. Gennemgå igangværende projekter. Lær teamet at kende. |
| Uge 2–4 | Forstå organisationen | En til en-samtaler med seks kolleger. Overtag ét mindre projekt. Følg med på kundemøder. |
| Uge 5–6 | Første opfølgning | Bed om feedback. Justér prioriteter. Præsentér overblik over projektporteføljen. |
| Uge 7–10 | Selvstændig levering | Lede to projekter selvstændigt. Foreslå en forbedring af statusrapporteringen. |
| Uge 11–12 | Status og fremadrettet | Samtale med leder om prøvetiden. Aftale mål for de næste seks måneder. |
Typiske fejl i de første måneder
- At ville bevise alt med det samme. Du er ansat, fordi de tror på dig. Brug tiden på at forstå, før du ændrer.
- At undlade at spørge. Ingen bliver imponeret over, at du selv gætter dig frem og tager fejl.
- At kritisere forgængeren eller den måde, tingene gøres på. Det kan føles som ærlighed, men det skaber modstand.
- At vente på feedback. Bed selv om den.
- At sige ja til alt. Lær tidligt at prioritere, og spørg din leder, når opgaverne støder sammen.
Tjekliste til de første 90 dage
- Jeg har haft en forventningssamtale i uge 1
- Jeg kender navne og roller på mine nærmeste samarbejdspartnere
- Jeg har fået mit ansættelsesbevis og tjekket indholdet
- Jeg ved, om der er aftalt prøvetid, og hvornår den udløber
- Jeg har haft en opfølgningssamtale efter fire-seks uger
- Jeg har leveret mindst én synlig opgave
- Jeg har aftalt mål for de næste seks måneder
Er du stadig i ansøgningsfasen, kan du forberede dig med vores guide til spørgsmål til jobsamtalen og vores artikel om personlighedstests i rekruttering. Og vil du træne hele forløbet fra ansøgning til test, finder du øvelser i vores samlede træningspakke.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang er prøvetiden i Danmark?
For funktionærer kan der efter funktionærloven aftales en prøvetid på højst tre måneder. Prøvetiden gælder kun, hvis den er aftalt i ansættelseskontrakten. Ansættelser under en overenskomst kan have andre regler.
Hvad betyder prøvetiden for opsigelse?
I en aftalt prøvetid kan arbejdsgiveren efter funktionærloven opsige dig med 14 dages varsel, og fratrædelsen skal ligge inden for prøvetiden. Du kan selv sige op uden varsel, medmindre det er aftalt, at der gælder 14 dages varsel for begge parter.
Hvornår skal jeg have mit ansættelsesbevis?
Efter ansættelsesbevisloven skal du have de vigtigste oplysninger, bl.a. løn, arbejdssted og arbejdstid, senest syv dage efter din start, og de øvrige oplysninger senest en måned efter. Reglerne gælder for ansættelser fra 1. juli 2023.
Skal jeg selv bede om en samtale undervejs i prøvetiden?
Ja, hvis den ikke allerede er planlagt. En kort opfølgning efter fire-seks uger og igen inden prøvetidens udløb giver dig mulighed for at justere, før det er for sent, og viser, at du tager ansvar.
Hvad gør jeg, hvis jobbet ikke er, som jeg havde forventet?
Tal med din leder tidligt og konkret om, hvad der adskiller sig fra det, I aftalte. Mange problemer kan løses, hvis de bliver taget op i tide. Hvis du alligevel vil stoppe, så tjek din kontrakt for varsel, og tal evt. med din fagforening.
Om forfatteren
Ingmar van Maurik er specialist i forberedelse til tests og jobsamtaler og hjælper kandidater med at præstere bedre i rekrutteringsprocesser.
